Menu

Referat 19. februar 2025

Referat af bestyrelsesmøde Tommerup BK onsdag den 19. februar 2025

 

  1. Nyt fra Afdelinger og årshjul: Der er kommet lidt ekstra forældrehjælp ind på U15. Nyt Old Boys hold starter op i dag. Jeppe sender snart ud om ønsker til sommertræningstider. Lars melder ud om trænermøde og generalforsamling den 12. marts.
  2. Nyindkøb: Der blev snakket om skabe til juniorklubbens ting, da kontoret ofte virker rodet. Skabe er en dyr løsning og i stedet kan et gardin være en god og langt billigere løsning. Jeppe undersøger dette. Der arbejdes videre med et forslag om et stort (1x1 m) velkomstskilt med klublogo på ydervæggen v trappen til 1. salen. Lars indkøber 2 nye pokalskabe i glas.
  3. Opstart af leg/bevægelse: Vi arbejder på at indbyde til infomøde og opstart af de mindste årgange (2018/2019 piger og 2020/2021 drenge og piger). Niels kommer med udkast til info til børnehaver og facebook.
  4. Fysioterapi: Der er indgået aftale med Frederik fra Tommerup Fysioterapi om at han behandler spillere for skader 14x1 time i foråret og 10x1 time i efteråret. Behandlingerne finder primært sted torsdage i Tommerup eller Brylle.
  5. Forældrekompetancer: Det er blevet drøftet hvordan vi engagere flere forældre og finder frem til hvilke kompetencer forældre har. En mulighed er at vi afsøger det på forældremøder på børneholdene. En anden mulighed er at sende spørgeskema ud. Dette arbejdes der videre med.
  6. Planlægning af Øens Hold Cup: Vi er i gang og har delt ansvarsområder ud. Info om hjælp til opgaver sendes ud snarest.
  7. Trænerkurser: Niels undersøger hvilke trænere som har gennemført C1 trænerkursus. De som endnu ikke har taget kurset, skal tilbydes det.
  8. Det nymalede gulv: Gulvene i omklædning 1,2, depot, gang og toiletter er næsten malet færdigt. Gangen mangler at få anden gang. Der er udbredt tilfredshed om at det er blevet flot. Det er også blevet nemmere at rengøre. Desværre bliver den mørke farve nemt ridset af støvler og nogle synes det er mere glat når det er vådt. Vi vurderer løbende på hvordan det udvikler sig med ridser og på længere sigt kan klinker overvejes. Gulv i vaskerum bliver ikke malet.
  9. Onlinemøde vedr stregmaling: Lars deltager i morgen i et onlinemøde vedr stregmaling i Assens Kommune.
  10. Gennemgang af vedtægter: Vi har gennemgået klubbens vedtægter og fundet nogle få steder hvor der bør rettes til eller slettes. Lars laver forslag til disse, som tages med på generalforsamling.
  11. Nye medlemmer til bestyrelsen: Der var tidligere 4-5 interesserede kandidater til bestyrelsen. Vi er dog nede på kun at have en tilbage, som vi kender til. Lars laver en ”bestyrelse-reklame-video” og sender den ud på diverse medier.
  12. Trænermøde: Der afholdes trænermøde umildbart før generalforsamlingen. Trænermødet er kl 18-19. Lars laver oplæg og Thomas fra DBU Fyn kommer og præsenterer forskellige tiltag DBU arbejder med.
  13. Depositum/leje af klubhus: Niels melder at det kan give lidt bøvl at overtage klubhuset efter det har været lånt ud til fester. Der kan være ekstra rengøring og ting forsvinder. Det er derfor besluttet at når det lånes skal der betales 300kr til at dække uforudsete ting. Niels laver desuden en guide som hænges op i køkken.
  14. EVT: Der er fra flere personer i klubben udtrykt stor tilfredshed med rengøringen. Det har en stor værdi at der også rengøres i nogle områder om onsdagen.
Luk