Menu

Referat 4. oktober 2021

Bestyrelsesmøde d. 04.10.2021
Deltager: Benjamin, Lene, Rasmus, Jeppe, Niels, Martin og Lars

Status for vinterplan for inde og ude:
Jeppe mangler tider fra U19, som snarest vender tilbage med tider. Ellers er der styr på resten.


Hvad bliver der betalt ved stævner?
Hidtidige aftale har været, at alt der har haft med DBU stævner, kommunemesterskab, Fyens Stiftstidende cup betales af klubben samt et overnatningsstævne hvor holdgebyret ligeså betales af klubben.
Aftalen fastholdes – Lars orienterer trænerne.


Indberetning af tilskuer
Vi har modtaget en indberetning om en tilskuer til en af Serie 2’s udekampe. Hele bestyrelsen er bekendt med situationen. Lars har sendt svar tilbage til DBU, hvorfor vi nu betragter sagen som værende lukket.

Lasagne før efterårsferien
De foregående par år, før efterårsferien, har der været afholdt lasagneaftener for klubbens hold.
Der skal laves mellem 20-25 bakker, for at det kan lade sig gøre at have lasagne til alle klubbens hold - Det kræver en hjælpende hånd fra forældrene fra diverse hold.
U8, U9 og U10 sat til mandag (op til 55)
De mindste, U12 og U19 onsdag (op til 70)
U15 og Senior torsdag
Lars laver opslag i trænergruppen

Din Tommerup BK karriere
Det har tidligere været vendt, at der skal laves et ”katalog”, hvor vi gennemgår hvad man kan forvente igennem sin tid som spiller i Tommerup Boldklub, både som barnespiller, ungdomsspiller og seniorspiller. Dette for at gøre det mere visuelt og overskueligt både for nye spillere, forældre og trænere.
Bestyrelsen er enige om, at dette skal udarbejdes i fællesskab af bestyrelsen og andre interessenter.


Ølpriser i tutten
Lene har fået fremsendt priser fra kassereren, som er delt med bestyrelsen. Dette diskuteres yderligere, når Niels har snakket med Albani.


Ny kasserer
Der skal findes en ny kasserer til næste generalforsamling, da Tina stopper.
Bestyrelsen kigger efter et alternativ, og dette skal gerne være på plads inden udgangen af 2021.


Evt.
Lars har været til formandsmøde – der kommer en ny børnestrategi fra DBU, som vi kan vælge at implementere i klubben. Dette bliver vurderet, når vi har materiale fra DBU.
Der har været skolefodbold afholdt på klubbens arealer – der har været stor tilfredshed blandt alle deltagerne.
Udskiftningsboksene er opsat, og mangler kun få detaljer.
Albanifonden har ansøgningsfrist d. 31. oktober, så der skal snarest søges.
Niels har været på sponsorsamtaler med et generelt positivt afkast.

Luk