Referat 10 August 2016
Referat fra bestyrelsesmøde i Tommerup boldklub den 10.8.2016 kl. 19.00
Aftens kok var Anne Hansen. Tak for god mad.
Deltagere: Anne Hansen, Lasse Andersen, Lene Juul, Lars Drejergaard og Kenneth Simonsen
Afbud: Gitte Krog
1. Seniorafdelingen (Lasse Andersen)
Vi har en 4-5 seniorspillere der er stoppet da de er flyttet fra byen. Umiddelbart er ingen stoppet efter den lille sag. De er startet træning op, og der har været ca. 11 spillere til hver træning. I alt er der ca. 15 spiller der har givet tilsagn om at de spiller i denne sæson. Da der skal være 14 spillere til kamp er det ikke for mange, men Torben er klar på at kæmpe for holdet. Ifølge aftale med Torben og Martin (anfører) har vi hold lidt igen med at planlægge en hel masse for senior, før vi ser hvordan det kommet til at gå i August, da vi ikke vil bruge en masse ressourcer, før vi ved om holdet fortsætter.
Der var 19 spillere til træningskamp tirsdag den 9.8. Kenneth forespørger Carsten Madsen ved holdlederopgave. Der bestilles nyt spillersæt sidst i august.
2. Børneafdelingen (Alle)
Der arbejdes på at finde en ressourceperson til Børneafdelingen. Anne Hansen undersøger nærmere.
Bestyrelsen besluttede at Børneafdelingen og ungdomsafdelingen opdeles således. Årgangene U5 til U12 er Børneformanden ansvarlig for. Årgangene U13 til U17 er Ungdomsformanden ansvarlig for.
3. Opdatering af hjemmesiden (Lasse Andersen)
Alle er behjælpelige med at bidrage med rigtige oplysninger til hjemmesiden og sende til Lasse.
Der sættes nyt punkt på hjemmesiden som kommer til at hedde oversigt på hjemmekampe og stævner. Baggrunden er at det så vil være muligt for trænerne at se hvem der er påsat som kampleder/dommer. Kenneth opdaterer oplysningerne og sender til Lasse.
4. Dommere og kampledere til efteråret
Kenneth opdaterer dommer- og kamplederliste.
Lars, Lasse og Kenneth påsætter kampledere og dommere til kampe og stævner. Kenneth påsætter i første omgang for august måned. Jan Knudsen har tilbudt at finde hjælpere til 3:3 mands stævner.
Der bestilles dommere ved DBU Fyn til U13 drenge A og B hold samt til U12 drenge A. Kenneth har foreløbig bestilt dommere for august måned, og DBU Fyn har bekræftet at de nok skal klare opgaven.
August og november måneder samt bestilling af dommere ved DBU Fyn (Kenneth)
Lasse kontakter U15 drengene og spørger om de kan hjælpe med at dømme.
Stævne afregnes med 150 kr.
Kamp med 100 kr.
Lars og Kenneth arrangerer møde med vores dommere og kampledere her i efteråret. Formålet er erfaringsudveksling og uddannelse af denne gruppe.
5. Booking af kunstgræsbane samt kalender (Lars Drejergaard)
Lasse sørger for information omkring kunstgræsbanen kommer på hjemmesiden. Der bibeholdes fortsat en kalender for både klubhus og kunstgræsbanen. Lars Drejergaard får i samarbejde med Lasse og Kenneth ajourført kalenderne.
Der var enighed om i bestyrelsen at DBU talentpigers ønsker om træning på vores kunstgræsbane skal vi gøre alt for at imødekomme. De årgange som bliver berørt at talentpigernes træning vil blive informeret fra gang til gang.
6. Indretning af klubhus (Lars Drejergaard og Lasse Andersen)
Lars kunne fremlægge et forslag til indretning af klubhuset. Alle syntes at det så positivt ud så Lars og Lasse arbejder videre med indretningen. Der er foreløbig brugt 10.000 kr. på indkøb af bordfodbold, bordtennis og Ishokeyspil.
Trappe afhøvles lakeres i uge 33. I uge 34 pålægges der nyt gulvtæppe. Forinden skal gammelt gulvtæppe fjernes og borde og stole ud på terrassen. Søndag den 14.8 fjernes gammelt gulvtæppe. I weekenden i uge 33 fjernes det sidste tape fra gulv, og der støvsuges. Denne weekend flyttes alle møbler også ud på terrassen. Lars opfordrede alle i bestyrelsen til at være behjælpelige med at skaffe folk til disse opgaver.
7. Økonomi (Anne Hansen)
Anne havde fremsendt balance til alle i bestyrelsen. Der var ingen bemærkninger.
8. Klubaftener efteråret 2016 (Lene Juul)
2.9 17-19.30 årgang U10-U12 19.00-21.30 årgang U13-U17
30.9 17-19.30 årgang U10-U12 19.00-21.30 årgang U13-U17
9. Bolde/tøj (Anne Hansen)
Bestyrelsen besluttede at der kun kan købes en model bolde til træning. Vi afprøver erfaringer med denne type i efteråret.
10. Punkter til drøftelse inden trænermøde (Anne Hansen)
Der holdes fast i at der modregnes i trænergodtgørelse for tøj hvert 2. år. Hvis trænergodtgørelsen ikke dækker tøjudgiften helt, så vil klubben betale differencen.
Der informeres om nyt koncept på Øens hold billetter på trænermødet den 17.8
11. Status på sponsor (Kenneth Simonsen)
Der kan gives følgende status på sponsor:
Tommerup Optik er der nu bestilt ny bande til her den 8.8, og der er lavet 1 årig aftale på 2.000 kr.
Tommerup Erhvervspark er besøgt 8.8. Det er aftalt at endelig aftale underskrives den 16.8 og aftalen kommer til at lyde på 10.000 kr. pr. år
Dahls El er kontaktet den 8.8, og plader er afhentet ved Stark. De mangler at blive påført sponsortryk. Nærmere omkring beløb kommer senere.
Tommerup Fysioterapi er der skrevet til igen den 8.8. Vi afventer svar på deres endelige logo.
Royal Unibrew(Albani) aftalen underskrives i uge 32 eller 33. Der laves en 3-årig aftale på 6.000 kr. pr år.
Hjemmesiden skal opdateres med de rigtige sponsorer og der skal laves en sponsorliste med aftalens længde og hvornår den skal fornys. Kenneth sørger for opdatering af disse oplysninger. Lasse ligger sponsornavne på hjemmesiden.
12. Generel orientering (Alle)
Kenneth informerede om, at udskiftning af kunstgræstæppe var forsinket. Bestyrelsen besluttede at såfremt arbejdet ikke kan være afsluttet inden udgangen af august måned, så skal der indledes en dialog med kommunen. Baggrunden er, at vi ikke kan undvære banen her midt i sæsonen. Kenneth informerer kommunen.
Lars foreslog at der blev en mere synlig markedsføring af vores produkter i kiosken. Lene arbejder videre med dette forslag.
De næste 3 datoer for bestyrelsesmøder er:
5.10
16.11
11.1